Britisk turistboom i Danmark

0

københavn kanalbådeTURISME: Storbritannien er Danmarks 5. største marked for udenlandske besøgende. Og der kommer stadig flere britiske besøgende, navnlig til København.

Når englænderne tager på short- og city breaks, handler det om kvalitet. Medieomtalen i England af Danmark er massiv, og der er udsigt til endnu et godt år for Danmark på det britiske marked.

Trods Brexit ser 2016 ud til at sætte rekord i britiske overnatninger i Danmark, i halen på rekordåret 2015 med 810.000 britiske overnatninger.

Langt de fleste turister fra Storbritannien rejser til København. København og Danmark er medie-darlings i UK om dansk livsstil, hygge, gastronomi, lykke, design og den danske samfundsmodel, oplyser VisitDenmark.

Også 2017 bliver et godt år på det engelske marked, forudser VisitDenmarks markedschef i UK, Dennis Englund: “Danmark har hvad de veluddannede briter efterspørger: Value for money. De gør ikke værdien op i sol og all inclusive, men i kvalitetsoplevelser, og der står Danmark stærkt med gode talrige direkte flyforbindelser.”

NO COMMENTS

LEAVE A REPLY