Bookingmaskiners prisklausuler op i EU

Adm. direktør for i Horesta, Katia Knipschildt Østergaard. Foto: Wallmans Cirkusbygningen.

Adm. direktør for i Horesta, Katia Knipschildt Østergaard. Foto: Wallmans Cirkusbygningen.

HOTELLER: Bendt Bendtsen, tidligere dansk erhvervsminister, vil som medlem af EU-Parlamentet have EU til tage sagen om online-bookingportalernes prisklausuler op over for Europa-Kommissionen.

Det fortalte Bendt Bendtsen i går på møde i Bruxelles med Horestas bestyrelsesformand, Jens Zimmer Christensen, og Horestas adm. direktør, Katia K. Østergaard. Mødet blev holdt efter, at Jens Zimmer og Katia Østergaard havde deltaget i møde i den europæiske hotelorganisation, HOTREC.

Bendt Bendtsen vil bl.a. have kommissionens holdning til, om der er tale om fri konkurrence til gavn for forbrugerne, når hotelbookingmaskinerne, OTA’erne, kan kræve bindende priser af hotellerne på hotellernes egne hjemmesider.

I flere lande har konkurrencemyndighederne indgået aftaler med OTA’er for at bløde op på prisklausulerne. I andre lande har domstole underkendt klausulerne, og i Frankrig er det blevet forbudt ved lov, oplyser Horesta.

På den baggrund vil Bendt Bendtsen vide, om EU har tænkt sig at undersøge virkningen af de nationale tiltag.

Horesta er tilfreds med, at Bendt Bendtsen tager sagen op. ”Bendt Bendtsen har engageret sig i dette spørgsmål. Det er afgørende, at vi fastholder presset – via vores europæiske organisation, HOTREC, og vores EU-parlamentarikere,” siger Katia K. Østergaard.