Billigst at holde campingferie i Tyskland

697109_6436c8eaTURISME: Der er store prisforskelle på campingpladser rundt om i Europa, og der er mange penge at spare, hvis man vælger at campere i Tyskland.

FDMs tyske søsterklub ADAC har lavet en gennemgang af overnatningspriserne på campingpladserne rundt i Europa.

yskland er suverænt billigst, og her kan en familie overnatte for mindre end 225 kr. i gennemsnitspris.

Undersøgelsen viser, at en familie på to voksne og et barn betaler lige omkring 200 kr. for en overnatning i Tyskland. I Sverige skal man betale 210 kr., mens man skal betale 343 kr. for en overnatning i det dyreste land at campere, Schweiz. Danmark placerer sig midt i feltet med en gennemsnitlig overnatningspris på 291 kr.

Der er ligeledes store regionale forskelle i landene, og gennemsnitsprisen hæves typisk, hvis der er tale om de såkaldte luksuscampingpladser, hvor der er mange faciliteter.

Michelle Holmegaard, der er produktchef for FDM Camping fortæller, at det især er campingpladser med kystplacering eller pladser på øer, der er attraktive. De er generelt dyrere end andre pladser.

FDM oplyser endvidere, at der altid vil være størst rabatter, hvis man rejser uden for sommerhøjsæsonen.