Bangkok Airways i samarbejde med Emirates

0

bangkok airways airbus flyLUFTFART: ”Boutique-flyselskabet” Bangkok Airways indgår codeshare-samarbejde med mastodonten Emirates på 19 flyruter i Sydøstasien. Samarbejdet vil gøre det nemmere for passagerer at rejse via forskellige regioner i Sydøstasien på samme billet.

Den nye aftale indebærer, at Emirates nu tilbyder 19 flyruter, fløjet af Bangkok Airways mellem byer i Sydøstasien – herunder 14 nye.

Dermed skabes nu et netværk, der forbinder de rejsende til nye destinationer som eksempelvis Koh Samui og Chiang Mai i Thailand, Siem Reap i Cambodia samt Yangon og Mandalay i Burma.

Som resultat af den nye aftale kan passagerer, der rejser til Bangkoks hovedlufthavn, Suvranabhumi, samt Phuket, Kuala Lumour og Singapore, drage fordel af de nye flyveruter.

Aftalen indebærer mulighed for et stop i Hong Kong, Kuala Lumpur, Singapore og Phuket for passagerer, der rejser med Emirates til og fra Koh Samui.

Bangkok Airways’ flyafgange vil blive forbundet med Emirates’ flyafgange fra Dubai og videre derfra, herunder til europæiske destinationer, og vil forbedre flyforbindelserne for passagerer fra Australien og New Zealand.

Emirates har allerede seks daglige afgange til Bangkok, hvoraf de fire vil flyves med flagskibet A380 fra december. Bangkok Airways har 31 ruter til 24 lufthavne i Asien.

Emirates har 15 codeshare-partnerskaber verden over. Med den seneste aftale kan Emirates nu tilbyde flyvninger mellem 104 destinationer i Asien, inklusiv flyvninger med australske Qantas og Jetstar.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn