Bæredygtig turisme

Ejvind Olesen.

Ejvind Olesen.

WEEKENDKLUMME: Danske turistorganisationer vil have mere frihed ved vore kyster – Skagen lægger loft over krydstogtgæster – St. Thomas og Tallinn skulle måske tænke på det samme.

Af Ejvind Olesen

Hvornår er noget bæredygtigt? Et ord som har sneget sig ind i det danske sprog. Det er egentlig af ældre dato og stammer vel dybest set fra en FN-agenda, men blev for alvor populær i 60’erne med afsæt i miljøbevægelsen.

Hvad skal jeg kunne bære, når jeg er 10 år, 15 år, 20 år? Og hvor meget? Hvornår er jeg bæredygtig?

Den definition skal man nok ikke dvæle for meget ved. Snarere ved Brundtlandrapporten fra 1987: ”Noget bæredygtigt skaffer mennesker og miljø den bedste udvikling uden at skade fremtiden.”

Sådan fik vi dem alle sammen. Alt skal være bæredygtigt, herunder også bæredygtig turisme.

Jeg gav det en tanke, da jeg forleden læste, at man i Skagen har sat grænsen ved 3.500 krydstogtturister ad gangen. I år kommer der 26.000 (300 procent) flere end sidste år, efter at man har bygget et stort nyt kajanlæg.

”Går det fint, hæver vi tallet med 500 hvert af de kommende år,” siger turistchef Anne Sofie Rønne Jensen.

Det er vistnok det, der hedder bæredygtig turisme og er egentlig meget prisværdigt. Jeg tvivler på, det holder, hvis rederierne for alvor får øje på Skagen, og ikke mindst erhvervslivet opdager, hvor gode kunder de er. I forvejen har Skagen ca. 50.000 turister, når det som nu er højsæson.

Men sådan er problematikken ofte. Jeg har netop været på krydstogt i Baltikum og ankom til Tallinn sammen med ca. 10-12.000 andre. Det synes jeg faktisk ikke er bæredygtigt.

Estland skal selvfølgelig ikke sige nej tak til en indtægt, de har så hårdt brug for, men de må gøre noget for at sprede trafikken over flere af ugens dage. Til glæde for alle parter. Jeg ved godt, at der også kommer det samme antal til København flere dage i sommer, men der er trods alt forskel på København og Tallinn.

St. Thomas – gammelt dansk land i Caribien – har de samme problemer. Her kommer man ofte op på ca. 15.000 passagerer i de samme syv-otte timer, og det tager unægteligt noget af charmen.

Til Santorini – denne smukke græske ø, model på postkortene – lægger skibene for anker nedenfor klipper og højdedrag, og man skal op med svævebane, hvor der på store dage kan være en time eller halvanden i ventetid i køen. Når man endelig kommer op, har barer og restauranter sat prisen op til de tredobbelte af, hvad det er om aftenen, når krydstogtskibene er væk igen. Er det bæredygtigt?

Herhjemme taler turistfolk om bæredygtig turisme og en mulig udvidelse af kystområderne. Vi har 7.000 kilometer. Det er der også masser af plads til, hvis det gøres bæredygtigt.

Se på forskellen mellem Vedersø med Kaj Munks krav om lutter stråtækte huse og Søndervig – og man bliver forstemt. Bæredygtigt eller ej.

God weekend