Bæredygtig turisme

3
Ejvind Olesen.
Ejvind Olesen.

WEEKENDKLUMME: Danske turistorganisationer vil have mere frihed ved vore kyster – Skagen lægger loft over krydstogtgæster – St. Thomas og Tallinn skulle måske tænke på det samme.

Af Ejvind Olesen

Hvornår er noget bæredygtigt? Et ord som har sneget sig ind i det danske sprog. Det er egentlig af ældre dato og stammer vel dybest set fra en FN-agenda, men blev for alvor populær i 60’erne med afsæt i miljøbevægelsen.

Hvad skal jeg kunne bære, når jeg er 10 år, 15 år, 20 år? Og hvor meget? Hvornår er jeg bæredygtig?

Den definition skal man nok ikke dvæle for meget ved. Snarere ved Brundtlandrapporten fra 1987: ”Noget bæredygtigt skaffer mennesker og miljø den bedste udvikling uden at skade fremtiden.”

Sådan fik vi dem alle sammen. Alt skal være bæredygtigt, herunder også bæredygtig turisme.

Jeg gav det en tanke, da jeg forleden læste, at man i Skagen har sat grænsen ved 3.500 krydstogtturister ad gangen. I år kommer der 26.000 (300 procent) flere end sidste år, efter at man har bygget et stort nyt kajanlæg.

”Går det fint, hæver vi tallet med 500 hvert af de kommende år,” siger turistchef Anne Sofie Rønne Jensen.

Det er vistnok det, der hedder bæredygtig turisme og er egentlig meget prisværdigt. Jeg tvivler på, det holder, hvis rederierne for alvor får øje på Skagen, og ikke mindst erhvervslivet opdager, hvor gode kunder de er. I forvejen har Skagen ca. 50.000 turister, når det som nu er højsæson.

Men sådan er problematikken ofte. Jeg har netop været på krydstogt i Baltikum og ankom til Tallinn sammen med ca. 10-12.000 andre. Det synes jeg faktisk ikke er bæredygtigt.

Estland skal selvfølgelig ikke sige nej tak til en indtægt, de har så hårdt brug for, men de må gøre noget for at sprede trafikken over flere af ugens dage. Til glæde for alle parter. Jeg ved godt, at der også kommer det samme antal til København flere dage i sommer, men der er trods alt forskel på København og Tallinn.

St. Thomas – gammelt dansk land i Caribien – har de samme problemer. Her kommer man ofte op på ca. 15.000 passagerer i de samme syv-otte timer, og det tager unægteligt noget af charmen.

Til Santorini – denne smukke græske ø, model på postkortene – lægger skibene for anker nedenfor klipper og højdedrag, og man skal op med svævebane, hvor der på store dage kan være en time eller halvanden i ventetid i køen. Når man endelig kommer op, har barer og restauranter sat prisen op til de tredobbelte af, hvad det er om aftenen, når krydstogtskibene er væk igen. Er det bæredygtigt?

Herhjemme taler turistfolk om bæredygtig turisme og en mulig udvidelse af kystområderne. Vi har 7.000 kilometer. Det er der også masser af plads til, hvis det gøres bæredygtigt.

Se på forskellen mellem Vedersø med Kaj Munks krav om lutter stråtækte huse og Søndervig – og man bliver forstemt. Bæredygtigt eller ej.

God weekend

3 KOMMENTARER

  1. Desuden har Skagen investeret et anseligt antal millioner i en ny krydstogts kaj. Investorerne synes næppe det er en god idé, at sige nej til krydstogtskibe, selv om kajen også skal andre formål. Men skagboerne tænker ikke altid som os andre. I øjeblikket er de sure over, at der som et nyt tiltag, er kommet solsenge til leje på Sønderstrand…..

  2. Inden danske kystkommuner slippes fri med henblik på kystnært byggeri, burde de tvangsindlægegs til et besøg ved det tyske Østersøkyst, primært Lübeck-bugten.
    I Scharbeutz har delstaten Slesvig-Holstens øverste myndighed tilladt opførelsen af et mangestjernet luksushotel så kystnært, at gæsterne stort set træder ud i den salte Østersø, når de går ned ad trappen fra hotellet. Hotellet er opført med et tocifret millionbeløb ( i Euro) fra delstaten for at fremme beskæftigelsen og skal også fremover have en driftsgaranti fra delstaten.
    Til gengæld er hotellet placeret så kluntet, at det skygger for solindfaldet til sin helt overvejende attraktion, stranden, hvor udlejeren af de traditionelle strandkurve, tredje generation af liberalt erhvervsdrivende på stranden, står over for konkurs og lukning af forretningen. Man kan naturligvis ikke udleje en strandkurv, som står i skygge. Hvor bæredygtigt er det initiativ så egentligt. God weekend.

  3. Sikke en skuffelse! Bæredygtig turisme er overskriften på ovenstående artikel. En overskrift der i den grad kan vække nysgerrigheden, hos dem der har en oprigtig langsigtet interesse i turismeudviklingen herhjemme og globalt. Men i stedet for en artikel der belyser og perspektiverer på nogle af branchen helt store udfordringer præsenterer den en personlig rejseberetning om en irriterende oplevelse forårsaget af store mænger turister på en turistdestination samt et udvalg af mere eller mindre tilfældige strøtanker. Et indhold, der på ingen måde berettiger overskriften.

    Ingen tvivl om at skribentens rejseoplevelse går igen hos mange turister. Men i stedet for at blot at konstaterer det åbenlyse, og for alle med indsigt i branchen velkendte problem, så ville det have klædt skribenten, at komme ind på årsagerne af og mulige løsninger på dette problem samt på nogle af de andre (og mere alvorlige) udfordringer, som uansvarlig turismeudvikling medfører på destinationer over alt i verden. Noget som artiklens overskrift i den grad lægger op til.

    For at legitimere brugen af udtrykket ”bæredygtig turisme” i overskriften, må det forventes at skribenten tillige havde berørt miljømæssige og sociale, herunder kulturelle, problemstillinger. Dette er ikke tilfældet og en overskrift i retning af ”Manglende fokus på ansvarlig destinationsudvikling går ud over rejseoplevelsen” ville måske have været mere passende?

    En afsluttende opfordring ville også have været på sin plads. En opfordring til mere ansvarlighed i turismeindustrien, særligt på destinationskontorerne. For det er her forslag til reguleringer, der skal ”hjælpe” branchen til at sikre langsigtede positive resultater, skal udarbejdes. Resultater der er til gavn for borgere, turister og turismevirksomheder.

    Endelig er det værd at spørge sig selv, når man skriver en sådan artikel, kan turismeindustrien, med vores nuværende teknologiske stadie, rejsemønstre og prissensitivitet, på nogen måde komme i betragtning som en bæredygtig industri? … næppe.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn