BA får ny USA-rute

    0

    usa florida ferieTURISME: British Airways har snart 25 direkte ruter fra London til USA. I juli næste år kommer endnu en fra Gatwick. For nylig oplyste BA, at man også næste år åbner mellem Heathrow og kendt USA-by.

    Fra først i juli næste år vil British Airways flyve op til fire gange om ugen hele året mellem London Gatwick og Fort Lauderdale. BA flyver dog endnu ikke mellem København og Gatwick.

    Men det bliver Oneworld-medlemmets tredje rute fra Gatwick til Florida, og fjerde til Florida. Fort Lauderdale bliver fløjet fra Gatwick med en Boeing 777 tre gange om ugen – og fire i højsæsonen. Fort Lauderdale har årligt op mod 2,8 millioner udenlandske turister.

    For nylig meddelte BA, at man efter 35 års fravær næste forår er tilbage i New Orleans – med eneste direkte rute fra Europa. Det bliver Oneworld-medlemmets 23. destination i USA.

    British Airways genoptager sidst i marts næste år betjeningen af New Orleans i delstaten Louisiana med fire ugentlige Boeing B787 Dreamliner-flyvinger fra Heathrow. BA betjente kortvarigt ruten mellem 1981 og 1982.

    Med genåbningen på ”The Big Easy”, New Orleans kælenavn, får British Airways eneste direkte passagerrute mellem Europa og New Orleans.

    BA flyver seks gange på hverdage fra London Heathrow til København – og 11 gange om ugen fra Heathrow til Billund.

    NO COMMENTS

    LEAVE A REPLY