BA får ny Corporate Sales Manager

nne-Louise Eppler

Anne-Louise Eppler

FLYSELSKABER: BA-ansat i København bliver Corporate Sales Manager for British Airways, Iberia og American Airlines i Norden.

Anne-Louise Eppler har været en del af British Airways de seneste seks år som Key Account Manager. Hun vil hovedsageligt beskæftige sig med at udvikle gruppens firmasalg i de nordiske lande og Baltikum.

Inden hun blev en del af British Airways har Anne-Louise arbejdet for SAS, Austrian Airlines og CWT i forskellige salgs- og marketingfunktioner.

”Jeg er glad for udnævnelsen og ser frem til at udvikle vores nordiske forretning i samarbejde med mit team af account managers. Derudover glæder jeg mig naturligvis til at styrke samarbejdet med vore mange forretningskunder og vigtige samarbejdspartnere yderligere,” siger Anne-Louise Eppler.

British Airways er et af verdens største internationale flyselskaber og flyver årligt over 30 mio. passagerer rundt i verden. Flyselskabets to hovedbaser er Londons to hovedlufthavne – Heathrow og Gatwick.

British Airways flyver seks gange dagligt fra København til London Heathrow Terminal 5.

British Airways har i Danmark et franchisesamarbejde med danske Sun-Air til en række ruter i Nordeuropa fra Aalborg, Aarhus og Billund.