Avis Danmark får 450 elbiler

avis el bilerBILUDLEJNING: Med yderligere 450 elbiler kommer Avis i Danmark op på 900 elbiler – det er næsten det samlede antal elbiler i Danmark sidste år, viser tal fra De Danske Bilimportører.

Avis’ elbiler skal udlejes til kommuner og andre offentlige institutioner samt til private.

”Det seneste år har vi vist det offentlige og private fordelene ved at leje elbiler med alt inkluderet. Det er ikke kun grønnere, men også billigere end benzinbiler,” siger Kasper Gjedsted, adm. direktør for Avis Biludlejning i Danmark.

Avis i Danmark tilbyder bl.a. personbilen Nissan Leaf, den lidt større Nissan EV Evalia samt elvarevognen Nissan E-NV200. Avis Biludlejning har på verdensplan ca. 5.450 udlejningsstationer i 165 lande.