Alitalia fik rute til Cuba

    0

    alitalia-boeing-b777LUFTFART: Alitalia har netop åbnet ny langrute – denne gang fra Rom til Cubas hovedstad, Havana. Dermed øger selskabet atter på Latinamerika.

    I respekt for Cubas tidligere diktator og revolutionshelt, Fidel Castro, der i weekenden døde i en alder af 90 år, undlod Alitalia festivitas ved første afgang i går fra Rom til Havana.

    Ruten flyves to gange om ugen med en Boeing B777 med 293 sæder på business, premium economy og economy.

    I år har Alitalia åbnet nye langruter fra Rom til Santiago i Chile samt Mexico City. I forvejen flyver Skyteam-medlemmet i Latinamerika til Argentinas hovedstad Buenos Aires samt brasilianske Sao Paulo og Rio de Janeiro.

    Afgangstiderne for Alitalias nye rute til Havana er timet så de passer med ankomster fra flyselskabets 55 ruter fra Italien, Europa, Mellemøsten og Nordafrika til flyselskabets hovedlufthavn, Rom’s Fiumicino-lufthavn.

    Cramer Ball, Alitalias koncernchef, siger: ”Ruten til Havana giver også stor mulighed for at udvikle vores vigtige partnerskab med det italienske krydstogtrederi MSC Cruises, der har Alitalia som sin partner for sine krydstogter i Caribien.”

    Alitalia har nu 31 ugentlige flyvninger til destinationer i Latinamerika. Hertil kommer 33 ugentlige flyvninger til lufthavne i USA: Boston, Miami og New York.

    I denne vintersæson flyver Alitalia på verdensplan til 80 lufthavne, heraf 26 i Italien. I alt har selskabet 3.600 ugentlige flyvninger på 109 ruter.

    Etihad Airways fra Abu Dhabi ejer 49 pct. af Skyteam-medlemmet Alitalia.

    NO COMMENTS

    LEAVE A REPLY