Aftale på vej om flyenes CO2-udslip

3

Fly-environmentLUFTFART: FNs luftfartsorganisation (ICAO) har barslet med et forslag, som ser ud til at kunne opnå enighed.

Efter flere års forhandlinger og strid mellem miljømyndigheder og flybranchen om flyenes forurening, ser der nu ud til at være et forlig på vej.

I ICAO (International Civil Aviation Organization) er man nået et vigtigt skridt videre i et forsøg på at begrænse forureningen med CO2 fra den stadigt voksende flåde af fly. Forslaget får opbakning fra 170 eksperter rundt om i verden.

Det er også værd at bemærke, at EUs kommissær, Violetta Bule, er positiv og anser forslaget som et meget vigtigt skridt frem mod en løsning. I modsætning til hendes danske forgænger, Conny Hedegaard, som var ved at få det hele til at gå op i en spids og ville diktere miljøafgifter for flyselskaber fra hele verden til EU. Hende mindes selskaberne i hvert fald ikke for noget godt.

Nu ser det ud til, at løsningen kommer via nye standarder for CO2-udslip på alle nye flytyper fra 2020, og for alle igangværende produktioner i 2023. Samt et stop for al produktion af fly, som ikke opfylder standardkrav i 2028.

I dag er trafikkens andel af CO2 fra flyene kun ca. to procent, men med de mange fly i ordre kan tallet ikke undgå at stige, hvis der ikke sættes ind. Både Airbus og Boeing er med i de nye emissionsaftaler.

Fremtidens fly som A320neo og Boeing 737AX opfylder allerede nu de foreslåede krav.

3 KOMMENTARER

  1. Jeg læser som regel jeres nyheder med stor fornøjelse, men det her er altså lige rigeligt personligt/politisk farvet: “I modsætning til hendes danske forgænger, Conny Hedegaard, som var ved at få det hele til at gå op i en spids og ville diktere miljøafgifter for flyselskaber fra hele verden til EU. Hende mindes selskaberne i hvert fald ikke for noget godt.”.
    Jeg håber, at I vil fortsætte en god tone og en ren journalistisk stil i jeres nyheder.

    • Det er nu også sådan, at jeg husker hende. Man kan argumentere for/imod den sidste sætnings relevans, men at luftfarten ikke var glade for hende, er indlysende.

  2. Det er nu også sådan, at jeg husker hende. Man kan argumentere for/imod den sidste sætnings relevans, men at luftfarten ikke var glade for hende, er indlysende.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn