90,5 pct. færre russere til Tyrkiet

0

tyrkiet Antalya ferieTURISME: Russerne adlyder, når præsident Putin siger stop med at holde ferie i Tyrkiet. Det viser statistik for ankomster til Antalya-området 1. januar til 30. april. Også stort fald fra Sverige og et mindre fra Danmark.

De russiske gæster udgjorde tidligere 15 pct. af turismen til Tyrkiet, men så blev et russisk jagerfly i november sidste år skudt ned, da det krænkede tyrkisk luftrum nær grænsen mellem Tyrkiet og Syrien.

Årets første fire måneder er lavsæson for turismen til områder som Alanya, Side og Belek. Sammenlignet med samme kvartal sidste år ankom 90,5 pct. færre russere – 12.039 i år mod 126.690 i samme tidsrum sidste år.

De færre russiske ankomster skyldes formentlig også, at værdien af den russiske rubel blevet halveret efter sanktioner mod Rusland efter den russiske besættelse i 2014 af Ukraines halvø Krim.

Tyrkerne kan omvendt glæde sig over stigning af ankomster fra andre lande – selv om de på ingen måder kompenserer tabet fra Rusland. Antallet af ankomster fra Ukraine steg 32 pct. til 21,846 ligesom turismen fra Israel steg 73 pct. til 27.881, fortæller kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.

Også fra Sverige faldt besøgstallet til Antalya-regionen. Mens besøgstallet fra Sverige i første kvartal faldt 58 pct., var tilbagegangen fra Danmark den mindste fra de nordiske lande. Der blev fra januar til udgangen af april i år registreret 22.453 danske ankomster til Antalya – 14,5 pct. færre end i samme periode i fjor.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn