63 kvinder fra fire flyselskaber

lufthansa gruppe gruppefotoLUFTFART: Tirsdag var det Kvindernes Internationale Kampdag – den dag havde Lufthansa Gruppens medlemmer alle flyvninger fra Europa til New York. På gruppefotoet er alle besætningsmedlemmerne samlet.

Austrian havde tirsdag flyvning til New York med ren kvindebesætning i cockpit og kabine, det samme havde Brussels Airlines fra Bruxelles, Lufthansa fra Frankfurt og München samt Swiss fra Geneve.

I alt drejede det sig om 63 kvinder som piloter og stewardesser fra de fire familiemedlemmer i Lufthansa Gruppen. De 63 ses her på gruppefoto, efter de var landet i New York.

Fra Brussels Airlines lød det, at de første kvinder i cockpit kom i 1970’erne og at medarbejderne i dag er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, mens hver 10. pilot er en kvinde.

Selve Lufthansa fik i 1988 sine første kvindelige piloter – i dag er seks pct. af selskabets piloter kvinder.