20 år med Sun-Air og British Airways

    0

    British Airways og SUN-AIRLUFTFART: Kun to udenlandske flyselskaber flyver som franchise-partner for store British Airways. Danske Sun-Air var det første – Samarbejdet begyndte for 20 år siden.

    I maj 1996 underskrev British Airways i dyb hemmelighed franchisesamarbejde med danske Sun-Air – et samarbejde som i dag omfatter et netværk af ruter mellem tre jyske lufthavne, hovedbasen i Billund samt Aalborg og Aarhus og foreløbig 11 byer i Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien.

    I 1996 var Sun-Air stor operatør indenfor danske indenrigsruter samt ruter inden for Skandinavien. Ruterne, der gik fra Skive, Thisted, Sindal, Aarhus og Odense til København, forbandt Jylland og København til resten af Skandinavien som Gøteborg, Oslo og Stockholm Bromma.

    Drøftelserne om franchisesamarbejdet mellem Sun-Air og BA fandt sted i hemmelighed i Ebeltoft. Sun-Airs stifter og adm. direktør, Niels Sundberg, siger: ”Jeg husker tydeligt, hvilken ære det var at underskrive aftalen med BA. Vi havde kæmpestore forventninger til det nye partnerskab, og de er alle blevet indfriet.”

    Den nordeuropæiske chef for British Airways, Peter Rasmussen: ”Med Sun-Airs markedskendskab og ekspertise plus den respekt, de har opnået fra kunderne, var Sun-Air en medvirkende faktor, da vi skulle lægge fundamentet til vores nyeste rute fra Skandinavien; Billund – London Heathrow med 11 ugentlige afgange, som blev åbnet i maj i år.”

    British Airways flyver seks gange dagligt på hverdage fra København til London Heathrow Terminal 5 – samt Oneworld-medlemmets nu 11 ugentlige afgange fra London Heathrow til Billund.

    NO COMMENTS

    LEAVE A REPLY